|
Bestyrelsesmødereferat |
|||
| Tidspunkt: | Onsdag den 12.10.2005 kl. 17.30 | Sted: | Svalegården |
| Deltagere: | Jørgen Svensson (JS) | Afbud: | Helle Dietz (HD) |
| Per Studsholt (PS) | |||
| Hans Ulrik Larsen (HUL) | |||
|
Knud Melby (KM) |
|||
|
|
Torben Thorup Jensen (TTJ) |
|
|
| Jens Skovgaard (JSK) Referent | |||
| Verner Larsen (VL) | |||
| Næste møde: | Torsdag den 24.11.2005 kl. 17.30 i Svalegården | ||
|
Afbud: |
Jens Skovgaard |
||
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkendelse af referat
3. Orientering fra Formanden
4. Orientering fra Kassereren
5. Faste udvalg
6. Eventuelt
1.
Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen
blev godkendt.
2. Godkendelse af
referat af mødet den 16.6.2005
Referatet blev
godkendt uden bemærkninger.
3. Orientering fra Formanden
a. Hasserisstuernes hæfte
I samarbejde med Hasserisstuerne er Spar Nord Fonden ansøgt om tilskud til
udgivelsen af et hæfte indeholdende 26 tryk af gamle postkort fra Hasseris. Spar
Nord Fonden har bevilget 20.000 kr. Det betyder at Hasseris Grundejerforening's
(HG) tilskud reduceres med 15.000 kr., således at det samlede tilskud fra HG
bliver 15.000. Spar Nord modtager i alt 100 eksemplarer af hæftet. HG i alt 1425
eksemplarer af hæftet.
Sparekassedirektør Jens Ole Christensen har i øvrigt stillet sig velvillig overfor at have et introduktionsmaterale til HG liggende i Hasseris afdelingen til uddeling til nye beboere i området. Administrationsudvalget pålægges at udarbejde materialet. HUL er ansvarlig for udarbejdelse af oplæg som forelægges bestyrelsen.
b. Belysning på
Hasserisvej
Formanden har modtaget en kopi af et læserbrev indsendt af Jacob Blegvad
vedr. beskæring af træer contra ændret belysning på Hasserisvej. I læserbrevet
slår Jacob Blegvad til lyd for at der foretages udskiftning af den eksisterende
gadebelysning, i stedet for at diskutere en evt. beskæring af træerne langs
Hasserisvej.
Bestyrelsen er enig med Jacob Blegvad, og tog henvendelsen til efterretning.
c. 3G mobilmast
Formanden konstaterede at der i medierne har været en del omtale af en
ansøgning om opstilling af en mobilmast på "HK-grunden" på Hasserisvej
"camoufleret" som en flagstang. Trafik- og teknikudvalget har ikke gjort
indsigelse, idet det fandt at løsningen ikke ville skæmme området. Imidlertid
har Aalborg Kommunes Tekniske Udvalg afslået ansøgningen med henvisning til at
der i.h.t. lokalplanen ikke må opstilles sendemaster. Bestyrelsen tog
orienteringen til efterretning.
d. Juletræsarrangementet
Hasseris Kirkes Menighedsråd har rettet henvendelse for at få HG's
tilkendegivelse vedr. underholdning af Kirkens Big-band ved
juletræsarrangementet lørdag den 27. november. Bestyrelsen er positiv.
e. Julemiddag for
bestyrelsen
Kulturudvalget forestår arrangementet.
f. Jeronimusvej
Formanden har i kopi modtaget skrivelse af 6.10.2005 fra 2 beboere på
Erasmus Montanus til Teknisk Forvaltning vedr. fældning af egetræsbeplantningen
på Jeronimusvej.. I brevet foreslås at sagen tages op på den årlige besigtigelse
af Holbergkvarteret. Bestyrelsen er positiv overfor forslaget og og vil ved
besigtigelsen drøfte forslaget med Park og Natur.
g. Vandtårnet
Formanden konstaterede at beplantningen på Vandtårnsgrunden har medvirket
til forskønnelse af området, men konstaterede samtidig at der tilsyneladende
heller ikke i 2006 vil blive afsat midler til en renovering af selve tårnet, på
trods af det kontante tilskud som de tidligere ejere og HG har give Aalborg
Kommune tilformålet.
h. Møde med Teknisk
Rådmand
På baggrund af Rådmandens tilbagemeldinger vedr. Følvænget 8 sagen,
besluttede bestyrelsen at man udskyder et møde med Rådmanden.
g. Cykelsti på
Annebergvej
En række beboere på Annebergvej har taget initiativ til en protest mod at
Aalborg Kommunes i budgettet for 2006 ikke har medtaget et projekt til
etablering af en cykelsti på Annebergvej. Beboerne har arrangeret et møde den
13.10.2005, hvor en række initiativer skal besluttes iværksat. Bestyrelsen
bemyndigede Helle Dietz til, på vegne af HG at meddele vor støtte til beboerne
og deres initiativ.
4. Orientering fra kassereren.
Der har i perioden kun været mindre bevægelser på
driften. Der er udtrukket for for ca. 19.000 kr. obligationer, som bestyrelsen
besluttede at lade indgå i den likvide beholdning indtil videre.
Der er fortsat 32 medlemmer der ikke har indbetalt kontingent. Iht. normal procedure rykkes der for indbetaling, og såfremt disse ikke modtages slettes de af medlemskartoteket.
5. Faste udvalg
a. Teknik- og
trafikudvalget
Der er modtaget en henvendelse fra Carsten Sørensen, Ridefogedvej vedr.
styning/fældning af egetræer i Rotunden, samt et forslag til en høring blandt
beboerne langs Rotunden. Udvalget har svaret at man løbende drøfter spørgsmålet
med Park og Natur, og at de p.t. ikke er planer om en udtynding. Udvalget finder
endvidere ikke spørgsmålet egnet til en høring blandt beboerne, da beplantningen
af Rotunden dels har været et emne på den seneste generalforsamling, og da det
er udvalgets opfattelse at emnet angår en bredere kreds.
Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.
b. Naboorienteringer
På baggrund af at der ikke er modtaget nye naboorienteringer ønskede
bestyrelsen oplyst om Teknisk Forvaltning har indført en ny praksis på området.
JSK kunne oplyse, at der i en konkret sag vedr. Følvæget 8 har været ført en
diskussion med embedsmænd i Aalborg Kommune om emnet. Efter en direkte
henvendelse til Rådmand Henrik Thomsen er det overfor HG bekræftet at man
fremadrettet fortsat vil orientere HG om naboorienteringer i HG's område.
b. Kulturudvalget
Arrangementer 2005/2006
Kulturudvalget har truffet aftale
med Naturvejleder Esben Buch om at HG deltager i arrangementet i Mølleparken,
hvor han fortæller om Dræbersnegle (Den Ibiriske Skovsnegl).
Udvalget arbejder fortsat med
at få aftalt ét af flg. arrangementer:
1. Johannes Andersen
2. Jørgens Elsøe, Hasserisstuerne
3. Aalborg Historiske Museum (Sorthøj)
6. Eventuelt.
Intet.